Ny spiller i Grænsehandel – Gpris.dk

Siden hedder Gpris.dk, og folkene bag mener, at både den tyske grænsehandel og den danske detailhandel trænger til ny konkurrence. Hos Gpris.dk bestiller man online og henter varen i Harrislee tæt ved Padborg grænseovergang.

Konceptet har berettigelse

Søren Askegaard, der er ekspert i forbrugeradfærd ved Syddansk Universitet, er en skeptisk over for konceptet.

“Jeg tror ikke på, at det vil flytte særlig meget handel til grænsen. Det er jeg meget skeptisk overfor,” siger Søren Askegaard.

Hvis konceptet skulle få indflydelse på grænsehandlen, så skulle der være tale om større produkter end dagligvarer, som Gpris.dk beskæftiger sig med, mener Søren Askegaard.

De manglende impulskøb frygter direktøren bag Gpris.dk dog ikke. Han mener, at forbrugerne faktisk lægger flere penge, når de udelukkende skal handle over nettet, men det betvivler Søren Askegaard.

“Konceptet har faktisk en berettigelse, når kunderne eksempelvis skal søge efter flere informationer på en vare. Det kunne være ved købet af en vaskemaskine.

Fleggaard føler sig ikke truet

Hos Fleggaard hilser man Gpris.dk velkommen, men som udgangspunkt anser Fleggaard ikke Gpris.dk som en konkurrent.

“Vi betragter ikke det setup som noget skelsættende på markedet hernede. Samtidig indeholder det ikke fysiske butikker, hvor oplevelsen af grænsehandel jo principielt foregår. Rigtig grænsehandel er selve stemningen i butikken, kulturen omkring grænsehandel, alle de spændende impulsprodukter og naturligvis en CarryWurst med brød. Den oplevelse får kunderne hos Fleggaard, men ikke hos Gpris.dk,” siger Mike Simonsen.